Metode for bredbåndskortlægningen
Fastnetbredbånd
Datagrundlag
Tjekditnet.dk bygger på kortlægning af data om fastnet og mobilt bredbånd indhentet fra teleoperatørerne. Af fastnetteknologier indgår xDSL/kobber, Kabel-tv, fiber og fast trådløst i kortlægningen.
Alle hastigheder i bredbåndskortlægningen bygger på teleoperatørernes indberetninger af hastigheder, som de forventer, infrastrukturen reelt kan understøtte. Teleoperatørerne har indberettet både de højest udbudte og teknisk mulige hastigheder. Ved de højest udbudte forstås de hastigheder, der sælges. Ved teknisk mulige hastigheder forstås hastigheder, som teleoperatørerne kan udbyde, såfremt de ønsker det.
De hastigheder, der indberettes, skal overholde følgende generelle betingelser, der er inspireret af Forbrugerombudsmandens retningslinjer:
- Oplysninger om hastighed skal afspejle den nettohastighed, forbrugeren reelt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode.
- Kapacitet som går til datastyring eller lignende, og som forbrugeren reelt ikke opnår, må ikke medregnes i den angivne hastighed.
- Der skal ikke fradrages for evt. OTT-tjenester
- Hvis en hastighed for bredbåndsforbindelser via fastnetbredbånd ikke kan garanteres, skal der i stedet gives oplysninger om, hvilken hastighed forbrugeren som minimum kan opnå på adressen.
- Der skal indberettes den maksimale kombination for download- og uploadhastigheder, der forventes at kunne opnås.
- Såfremt hastigheder er indberettet under forudsætning af mulighed for pair bonding, skal dette fremgå. Dette gælder for xDSL-teknologien.
Særligt for teknologier med delt kapacitet (kabel tv-net, Fast trådløst bredbånd (Wifi, Wimax m.fl.)) skal hastigheder oplyses som en forventet gennemsnitshastighed svarende til den hastighed, en forbruger normalt kan forvente at opnå i en normal brugsperiode fra kl. 07.00 til kl. 01.00, idet der tages hensyn til, hvor mange samtidige brugere der er, samt den samlede kapacitet i nettet.
Teleoperatørerne har indberettet både ”homes connected” og adresser, der er ”homes passed”. ”Homes connected” dækker over allerede forbundne slutbrugere, mens ”homes passed” dækker over, at der maksimalt er 30 meter fra skellet af en ejendom til et fuldt etableret tilslutningspunkt, som er klargjort til at kunne levere bredbåndsforbindelser til slutbrugere. En længere afstand kan dog medtages, hvis det sker uden ekstraomkostninger for slutbrugeren i forhold til de 30 meter. Det vil sige, at det kan kræve et begrænset gravearbejde. For fast trådløst bredbånd dækker "homes passed" over adresser hvor der er line-of-sight til sendemasten.
Teleoperatørerne må desuden kun indberette en adresse/tilslutning til Tjekditnet.dk, hvis tilslutningen kan ske uden ekstraomkostninger i forhold til den normale tilslutningsafgift og indenfor en kort tidsperiode på maksimalt 2-3 måneder med undtagelse af faste trådløse tilslutninger, hvor den korte tidsperiode defineres som maksimalt en måned. En tilslutning må ikke medtages, hvis tilslutningen kun kan etableres under forudsætning af, at andre tilslutninger ligeledes etableres, fx under forudsætning af at hele boligforeninger bliver kunde hos udbyderen.
De indberettede hastigheder nedrundes til nærmeste 10 Mbit/s. For hastigheder under 10 Mbit/s nedrundes til 0,5, 1, 2 og 5 Mbit/s, mens der for hastigheder under 20 afrundes til 15, og for hastigheder under 30 afrundes til 25.
Bygninger, der er under opførsel, er fjernet fra kortlægningen.
Databehandling
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har analyseret de indberettede data, matchet dem med data fra hhv. BBR og CVR og sammenstillet data til dækningskort.
Kortlægning af dækning for boliger og sommerhuse
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sammenstiller de adresser og dækningsområder, som teleoperatørerne har indberettet, med adresser fra BBR, hvor der er registreret mindst én bygning med en relevant anvendelseskode. De anvendelseskoder, der er med i kortlægningen af boliger og sommerhuse, fremgår af nedenstående tabel: anvendelseskoder i BBR
Kode | Beskrivelse | Placering |
---|---|---|
110 | Stuehus til landbrugsejendom | Bolig |
120 | Fritliggende enfamiliehus (parcelhus) | Bolig |
130 | Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse mellem enhederne) | Bolig |
140 | Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder to familiehus (vandet adskillelse mellem enhederne) | Bolig |
150 | Kollegium | Bolig |
160 | Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) | Bolig |
190 | Anden enhed til helårsbeboelse | Bolig |
510 | Sommerhus | Sommerhus |
Når mobilt bredbånd skal knyttes til en konkret adresse, tages den højeste hastighed i en afstand af 60 meter fra bygningen for at undgå at selve punktet ligger inden i en bygning.
Kortlægning af dækning for virksomheder
Når dækningen for virksomheder kortlægges, sammenstiller Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur de adresser og dækningsområder, som teleoperatørerne har indberettet, med adresser med p-enheder i CVR.
Virksomheder registreres med CVR-numre. Hvis en virksomhed har aktiviteter på flere adresser, skal hver enhed/adresse have hvert sit p-nummer. Teleoperatørernes indberetninger sammenstilles med adresser, hvorpå der er registreret et p-nummer, så alle adresser, hvor der drives virksomhed, indgår i kortlægningen. Kortlægningen af dækningen for virksomheder tager derfor højde for, at en virksomhed kan være placeret på mange adresser tværs over landet.
Særligt vedr. kortlægning af fast trådløst bredbånd
Kortlægning af fast trådløst bredbånd adskiller sig fra kortlægning af de øvrige fastnetteknologier, idet fast trådløst bredbånd er luftbåren. Forudsætningen for etablering af en forbindelse er derfor, at der er udsyn mellem teleoperatørens sende-antenne og antennen hos brugeren. I indberetninger af dækning fra teleoperatørerne skal der tages højde for denne forudsætning.
Som hjælp til teleoperatørerne har Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udviklet et program, som baserer sig på højdekort fra Danmarks højdemodel, og som på baggrund af informationer omkring teleoperatørernes sendere kan afklare på hvilke adresser, der er udsyn til sendemasten, og hvor der således antages at være bredbåndsdækning.
Teleoperatørerne kan vælge at anvende programmet eller på anden vis tage højde for forudsætningen om frit udsyn i indberetning af dækning til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
I programmet kan der forekomme fejl i de beregninger, som programmet foretager, bl.a. fordi der er fejl i højdekortene. Teleoperatørerne har derfor verificeret beregningerne ved indberetning af dækning til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Usikkerhed i kortlægningen
Kortlægningsmetoden er ikke 100 pct. præcis, da der kan være mindre unøjagtigheder i indberetningerne og koblingen med BBR og CVR.
Der indsamles løbende oplysninger om nye operatører, men der kan forekomme teleoperatører, der ikke er inkluderet i dataindsamlingen. Der kan rettes henvendelse til Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur herom.
Hvis en adresse, som en teleoperatør har indberettet, ikke kan findes i BBR, i CVR eller på Danmarks adresser (DAWA), vil denne ikke fremgå af kortlægningen. Dette har været tilfældet for ca. 0,35 pct. af de indberettede adresser. Fejlene kan fx skyldes, at adressen er stavet forkert i indberetningen, eller at den tilhørende bygning er registreret med en anden adresse hos teleoperatøren end i BBR eller CVR. Dette kan betyde, at nogle adresser i kortlægningen vil fremgå som udækkede, selvom de muligvis dækkes af én eller flere teleoperatører.
Det bemærkes, at der kan være usikkerhed om hvorvidt de adresser, der mangler bredbånd, rent faktisk også savner dækning, da der kan være bygninger, som ikke længere anvendes til beboelse eller til erhverv. Det kan være tilfældet i områder uden for byerne, der har oplevet befolkningstilbagegang.
Beregning af dækningen
I forbindelse med sammenstillingen af teleoperatørernes data og BBR-data foretages en række antagelser.
Hvis et selskab har indberettet, at de dækker et nummer på en vej, men dette nummer ifølge BBR kun findes kombineret med et bogstav, knyttes dækningen til nummeret med det laveste bogstav. Har et selskab fx indberettet nr. 7 på en gade, hvor der ifølge BBR kun findes et nummer 7a, knyttes dækningen til nr. 7a.
Dækningen på boliger: Når dækningen beregnes for beboelsesejendomme, vægtes dækningen i hver bygning efter antallet af adresser, dvs. boliger med eget køkken, jf. nedenstående figur.
Hvis der for en boligejendom er dækning til opgangen, antages det, at alle lejligheder kan dækkes. Dog skelnes der mellem bredbåndsforbindelser, der tilbydes privatkunder og forbindelser, der alene tilbydes til erhvervskunder. Når dækningen beregnes, vægtes boligdækningen efter antallet af køkkener, BBR har registreret, det vil sige. at alle boliger med køkken vægtes med faktor én.
Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken dækning, der registreres på adressen.
Dækningen på virksomheder: Dækningen for virksomheder opgøres i denne kortlægning i forhold til erhvervsadresser med en tilknyttet p-enhed i CVR, således at dækningstallene for virksomheder dækker over hvor stor en andel af adresser med p-numre, der har dækning.
I kortlægning af dækning for virksomheder anvendes en vægtning af adresser, hvilket betyder, at adresser med mere end én p-enhed (fx kontorfællesskaber) tæller flere gange i beregninger af dækningen.
I metoden indgår dog en regel om, at virksomheder med flere p-enheder på en adresse, kun tæller én gang i dækningsberegningen, idet det antages, at en virksomhed (altså et CVR-nr.) anvender den samme bredbåndsforbindelse, selvom virksomheden har flere p-enheder på adressen.
Som ved kortlægning af boliger, antages det, at alle p-enheder på en adresse kan dækkes med hastighederne, som teleoperatøren har indberettet på adressen. Hvis der er indberettet flere forskellige hastigheder for den samme adgangsadresse, vil den højeste af disse hastigheder være afgørende for hvilken dækning, der registreres på adressen.
P-numre opdeles i hhv. virksomhedsformer og i brancher. P-numre registreret under virksomhedsformen ”Frivillige foreninger” indgår ikke i beregningen af dækningen for virksomheder. P-numre registreret under branchekoderne ”Private husholdninger med ansat medhjælp; husholdningers produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug, i.a.n.” samt de to branchekoder for hhv. ”private andelsboligforeninger” og ”ejerforeninger” indgår ligeledes ikke i beregningen af dækningen virksomhedskortlægningen, idet det overordnet antages at være boliger, som altså vil indgå i kortlægningen af dækningen for boliger.
Adresser med p-numre for offentlige myndigheder og folkekirken indgår ligeledes ikke i beregningen af dækningen for virksomheder. Det er dog fortsat muligt at se dækningen på disse adresser på kortet på Tjekditnet.dk.
Mobilt bredbånd og tale
For mobilt bredbånd er der beregnet udendørs dækning for tale for en typisk mobiltelefon samt datadækning opdelt i hastighedsintervaller.
Beregningerne er foretaget i kvadrater på 60 meter gange 60 meter, hvor der indenfor dette areal antages en ensartet dækning. Dækningsberegningerne er udført ved anvendelse af identiske GIS (Geografisk Information System) terrænmodeldata (Danmarks højdemodel fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur) for alle mobilselskaber.
Der er ved beregningerne taget højde for, at der er flere forskellige forhold, der påvirker den oplevede dækning og hastigheder. Det gælder blandt andet den anvendte telefon, antallet af samtidige brugere, afstanden til masten, terrænet mellem brugeren og masten. I beregningerne er der taget udgangspunkt i anvendelsen af en standard smartphone med bestemte modtageregenskaber, der repræsenterer en gennemsnitlig smartphone. Det antages yderligere, at denne smartphone er i stand til fuldt ud at udnytte mobilnettet det pågældende sted. Det vil sige, at smartphonen fx understøtter 5G, hvor dækningskortene viser, at der er 5G dækning.
Udbredelsesmodellen, der anvendes i dækningsberegningerne, er tilpasset danske forhold ved, at modellen er justeret med resultaterne af et stort antal målinger, der er foretaget ved testkørsel flere steder i landet. Udbredelsesmodellen bruges til at beregne styrken af radiosignalet mellem mobilmasten og smartphonen.
Ved beregning af datahastigheder er der taget højde for den typiske trafikbelastning i mobilnettet.
Intervallerne for opgørelsen af datahastighederne starter ved 2 Mbit/s. Man kan godt opleve lavere datahastigheder end 2 Mbit/s, men det vil ikke fremgå af dækningskortet.
Demografisk dækning beskriver, hvor mange procent af boliger og virksomheder, der er dækket inden for området.
Geografisk dækning beskriver, hvor stor en del af arealet der er dækket inden for området.
Særligt i forhold til 5G-dækning
5G-mobilenheder understøtter generelt også 4G. Alle danske 5G-net samvirker med den pågældende operatørs 4G-net således, at i områder, hvor en operatør både har dækning for 4G og 5G, vil en kunde med en 5G mobilenhed opleve en datahastighed, som er en kombination af 4G og 5G.
For nuværende er adgang til 5G ikke mulig uden tilstedeværelse af 4G, men dette vil ændre sig i takt med, at den enkelte operatør udruller 5G stand-alone.
For at komme så tæt på brugeroplevelsen som muligt er 5G-dækningskortene derfor beregnet med udgangspunkt i, om der for det enkelte punkt, beregningen foretages for, findes dækning fra 5G, 5G+4G, 4G eller der ingen dækning er fra nogen af disse teknologier.
Med tiden vil frekvensbånd, der i dag anvendes til 4G, overgå til brug for 5G. Ved den valgte måde at præsentere 5G-dækning på vil sådanne overgange ske uden store ændringer af de hastigheder, som vises på de respektive operatørers 5G-kort.
Beregningsmetode for målte hastigheder
Under Kort og "Målte hastigheder" kan du se den typiske målte hastighed i et område. Her kan du læse om metoden bag målingen.
Den typiske hastighed vises som det vægtede gennemsnit af målingerne i hvert område. Gennemsnittet er foretaget på alle målinger i området og er vægtet efter antallet af målinger på hver adgangsadresse. Dermed vægtes alle de adgangsadresser i et område, hvor der er foretaget målinger med én. Sagt med andre ord, beregnes der først et gennemsnit af alle målinger, der er foretaget på en adgangsadresse, hvorefter der beregnes et gennemsnit af alle disse gennemsnit.
Regneeksempler:
Hvis der er målt 100/20 Mbit/s ni gange på to adgangsadresser og 10/2 Mbit/s én gang på en tredje adgangsadresse i området, vil det give følgende resultat:
Antal adresser, der er målt på: 3.
Vægtet gennemsnit af målinger, download:
Vægtet gennemsnit af målinger, upload:
Hvis der er målt 10/2 Mbit/s ni gange på to adresser og 100/20 Mbit/s 1 gang på en tredje adgangsadresse i området, vil det give følgende resultat:
Antal adresser, der er målt på: 3.
Vægtet gennemsnit af målinger, download:
Vægtet gennemsnit af målinger, upload: